STORE BADEDAG

STORE BADEDAG
 
Søndag den 30.06.99

Søndag kl. 08.50 blev optakten til, hvad vi syntes der skulle blive en dejlig og begivenhedsrig dag, vi var nemlig 8 løbere + 1 ” opsamlings og forsyningsmand ” der havde bestemt os til at løbe langs stranden fra Frederikshavn til syd for Skagen, opsamlingsmanden kørte dog af landevejen, så vidt det nu kunne lade sig gøre p.g.a.
de forskellige forhindringer.
Lene samlede Willy og mig op på Gl. Kongevej 3 til aftalte tid, hvorefter vi kørte til mødestedet, P-pladsen ved Lerbæk, hvor Ida og Jørgen stod og ventede.
Løbevejret var perfekt, overskyet og let vind fra nord + 12° C da vi kl. 09.05 startede løbeturen (ca. 12 km) mod første “Pit Stop” hos Helle og Max i Jerup. Vi løb ned til Elling strand, hvor vi langs stranden fortsatte til Strandby, neden om Strandby havn og ud langs Bratten Strand til Jerup, det vil sige indtil den første forhindring som var Kragskov Å, hvor vi fra stranden måtte op til Folden vej og derefter ad Skagensvej til Jerup, hvor Helle stod og ventede med Brændstof (saft, kaffe, boller + frugt).
Else var lige ankommet, da hun selvfølgelig havde beregnet vores løbehastighed korrekt. Preben var også ankommet, det vil sige, han stod på en tankstation, som han troede var en Hydro, men som viste sig at være en Statolie, eller var det omvendt? Tankstationerne ligger begge to på højre side af Skagensvej, Helle og Max`s hus på venstre, godt nok af en sidevej, men alligevel så lykkedes det den kære Preben, vores allesammens opsamlingsmand, at fare vild i Jerup – – – så Lene måtte ud at lede efter ham!!!
Efter en pause på 45 min. og godt tanket op fortsatte vi (Ida, Jørgen, Lene, Else, Willy og jeg) så løbeturen ned til Jerup strand, hvor vi langs stranden forcerede diverse forhindringer til næste “Pit Stop”, P-pladsen ved Bunken Camping (små 15 km), men med mellemstop på Ålbæk havn, hvor der heldigvis efter søgningens omfang at dømme, var et toilet.
Efter Ålbæk kom vi ud for en morsom lille oplevelse, som virkeligt illustrerede, at man ikke skal være for grådig, det være sig dyr som mennesker.
En stor gråmåge, skarpt forfulgt af en anden stor gråmåge, havde fanget en ising, der var af en størrelse, som den ikke sådan lige kunne sluge, og hvad andet resulterede det så i end, at den måtte slippe den her stakkels ising som den anden måge så greb i farten.
Nu skulle man så tro, at alt var såre godt for måge nummer to, men nej nej, måge nummer eet blev nu den jagende og måge nummer to måtte nu slippe den uheldige ising, som nu blev til en heldig ising, for under hele den her halløj var man kommet så langt ned, at den nu heldige ising lande i vandet før en af mågerne kunne nå at gribe den igen og forhåbentlig reddede livet i denne omgang. Så selv om man nu løber i en flok og har det hårdt i det løse sand, medens snaken går, så kan man nu nok opleve ting og sager, og så sandelig også møde mennesker, som man kender, på den her forholdsvis øde strand.

De forskellige forhindringer bestod af, alt efter temperament, små åer eller store bække med deltaer. De fleste af dem havde en interimistisk bro, men andre ingen, så dem måtte vi springe over, også Ida, og det er her at temperamentet kommer ind, jeg er sikker på, at ved en af bækkene syntes Ida, at hun stod ved Grand Canyon og skulle til at springe over Colorado floden, men over kom hun, med hiv og sving.
Fra starten ved Lerbæk, havde Jørgen klaget ” beklaget ” sig over farten, den var han sikker på han ikke kunne holde til hele turen, men efter mad/ væske indtagelsen i Jerup tog pokker ved ham, han tog teten lige med det samme, og havde endog kræfter til at bruge mobilen.
Ved Bunken Camping løb vi op fra stranden til parkeringspladsen. Der stod Helle, Preben og Stig og ventede på os med nye forsyninger, der var jo hele 8 km. tilbage. Imedens
vi nu indtog brændstof, gav Preben opvisning i rulleskøjteløb på inline, og jeg må faktisk sige, at det gjorde han vældigt godt, (der var godt nok en mand der et par gange fortalte, at han syntes vi skulle pille skøjterne af Preben, så han kunne prøve at løbe som os andre).

Nå, men efter en tid tog vi fat på sidste etape, hvori også Helle og Stig deltog (Preben fulgtes med os på skøjterne den første km, hvorefter han vendte om og tog bilen til bestemmelsesstedet).
Turen foregik ad Hulsigstien, det er en sti som mærkeligt nok fører til Hulsig, men også videre ud over, ja hvad skal man kalde det, måske strandenge, det er i hvert fald et meget særpræget stykke natur, med blåbærbuske, marehalm og små forkrøblede fyrtræer og dertil en masse vand, som visse steder også oversvømmede stien.
Det er en meget benyttet cykelrute fandt vi ud af, for vi mødte rigtig mange, som var på cykelferie.

Efter en 7-8-9 km. kom vi til en skov, hvor vi forlod stien. Så, sagde Stig: Nu er der ikke mere end 500 meter tilbage. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle meter Politiet regner med, men de er ikke helt almindelige, jeg tror nærmere der var 2 km., til “Hundehuset”, hvorfra Politiet holder sportræning med deres hunde, eller hvad de nu laver, kom vi. Et dejligt sted, med masser af læ og sol, ja det må jeg selvfølgelig have med. Vi startede i gråvejr, men som tiden gik blev der mere og mere skyfrit, så som sagt, dejligt solskin. (Apropos Preben, så havde han minsandten fundet stedet, hvor han skulle vente på os andre, godt nok med en 6-8 km. omvej, men alligevel).

Efter udstrækning for alle, undtagen Jørgen, som ikke tror på den slags tåbeligheder (han er jo også så smidig), fik vi borde og stole uden for, og så begyndte råhyggen, først som de sportsfolk vi er, med vand, i hvert fald en lille smule.
Da vi så havde fået pulsen ned på et rimeligt niveau, kom maden frem. Den bestod af kartoffelsalat, diverse grønsager, som blev snittet efter alle kunstens regler, engangsgrill, vældigt smart, hvorpå pølser, stegepinde med forskellige grillting, såsom kød, løg, det være sig både almindelige og hvidløg, champignons og andet, og så hakkebøffer som blev grillet i skøn forening, og dertil lækre flutes. Alt den lækre mad blev skyllet ned med nogle gode bajere og skøn vin. Da vi havde frekventeret dette herlige måltid ude i denne skønne natur i et par timer eller tre og havde ryddet op, gik vi os en tur. Den gik op til et højdepunkt, hvorfra Stig havde lovet os vi kunne se både Kattegat og Vesterhavet, og det kunne vi da også!! Det var godt nok med nogen betænkelighed jeg vovede mig ud i lyngen,( for tænk – – – hvis der kom en hugorm), særligt da Stig og Preben havde fortalt, at de havde set en, da de var taget hen for at hente Stig`s bil på Bunken campingplads og kom tilbage, lige ved siden af Preben`s bil.

Efter gåturen afsluttede vi denne vidunderlige STORE BADEDAG (uden bad), var vi alle enige om, at den skulle gentages næste år og med stort håb om mange flere deltagere.Willy & Jette