Odense Marathon 2002

ODENSE MARATHON 2002
13. oktober 2002
Tage beretter om vore syv løberes vellykkede marathon.
For en gangs deltog Tage ikke, men gennemførte ruten på cykel

En herlig weekend med et flot punktum

Af Tage Andersen

Syv fra klubben havde valgt, at bruge en søndag på, at løbe maraton I Odense, nemlig H.C. Andersen marathon (13-10-2002), og samtidig var det en afdeling af dansk mesterskab, både for seniorer og veteraner.

Vi havde lejet en minibus hos Skole- og fritidsordningen i Bangsbostrand, hvor jeg nu også er støttemedlem (så hvis der er nogen i klubben, der har behov for en minibus, så sig bare til). Vi startede fra atletcentret lørdag kl. 11.30, og jeg havde fået lov til at komme med, og ikke nok med det, også min cykel fik lov til at hænge bag på bussen.
Med Palle som styrmand gik det derudad, og efter vi havde hørt om uheld på motorvejen omkring Aarhus, fik vi drejet af i tide og kom ned på gammel Hovedvej 10 til Aarhus, hvor minderne blussede op, da jeg har løbet Obs- Løbet flere gange, netop på denne strækning, og ved Lisbjergbakken kørte vi igen op på motorvejen, og så blev der endelig tid til en pause ved Ejer Bavnehøj, hvor vi dels fik tanket af og på, fik vi købt vingummi og kaffe og Kirsten havde jo selvfølgelig bagt en fremragende kage, men det var ikke ligefrem udevejr, så vi indtog dette i bussen, hvor også Ole havde pebernødder med, vi fik også hilst på Anne Marie (Kirstens søster) som var på vej med Amok.

Så satte vi ellers kursen direkte mod Odense, hvor vi først kørte til camping- pladsen, hvor der var lejet 2 hytter og efter udlevering af nøgler, blev tasker og soveposer læsset af bussen, og vi kørte nu til Odense kultur- og kongrescenter, dels for at hente startnummer, men også en sportsmesse var der, og der var jo selvfølgelig masser af messetilbud, som var svære at modstå, derefter pastaparty så var aftensmaden jo også sikret. Derefter tilbage til hytterne, dog cyklede jeg til byen, da jeg skulle bo hos Lars, og efter en lidt tam fodboldkamp af sted til Franck A og få en kop øl, de øvrige valgte at gå i seng (men de skulle jo også løbe).

Søndag morgen cyklede jeg så til startstedet, og på vej derud støder jeg på en som skal løbe og vi aftaler så at følges ad, da Odense jo ikke er min hjemmebane, men ak, vi cyklede og cyklede og det tog dobbelt så lang tid, at cykle derud som det gjorde at cykle til byen, han undskyldte også dette (han var fra nordbyen i Odense) møder så de øvrige i startområdet, og nu nærmer tiden sig så klokken 10.00, hvor starten går for de 3100 løbere (der var nok lidt mindre) og efter dette skue, hvor nogle var festklædte og nogle i mere eller mindre tøj, ja selv en af løberne var på bare tæer, det var lidt råkoldt ca. 9 grader og noget vind, begynder jeg så at cykle rundt på ruten og ser det går godt for løberne, tager jeg mellemtider på 10 km., hvor Frede virkelig har sat tempo på og tiden bliver 38.13, Ole C. og Mark 38.58, Ole P. 40.36, Kirsten 41.16, Palle 41.19 og Torben i tiden 42.08, venter så til Anne Marie har passeret de 10 km omkring de 50.00, og kører så op igen og næste gang jeg tager tid er ved ½ marathon og det er stadig Frede der har tempo på og tiden bliver 1.22.05, Ole C. og Mark 1.23.52, Ole P. 1.27.42, Palle 1.28.16, Kirsten 1.29.32 og Torben i tiden 1.32.26 (dette er mine tider) og følger så med løberne til 25 km., hvorefter jeg kører til målområdet, for at se de første løbere komme i mål, men gik glib af de første 3 løbere og ventede så på vores løbere skulle komme, og så dukkede Frede op (stadig med tempo) og tiden bliver 2.45.58, Ole C. har efterladt Mark og spurter i mål i tiden 2.50.34 (jo, den er god nok, Ole og en anden skulle lige se hvem der var bedst, tror nok Ole tabte).
Mark dukker nu op, ser lidt slidt ud, i tiden 2.53.28, næste løber er Palle i tiden 3.01.26, så kommer Kirsten i fin stil i tiden 3.03.22 (har spurtet forbi Anne-Marie Simonsen), også Ole P. er på vej i fin stil i tiden 3.11.46 og endelig kommer Torben, ser også en lille smule brugt ud i tiden 3.24.05, venter så til Anne Marie dukker op i tiden 3.29.15.

Tilbage til hallen og møder straks nogle af vores løbere, der efter et velfortjent bad var trætte, men selvfølgelig glade for at havde gennemført løbet, efter at have fået samling på tropperne gik vi rundt på messen og prøvede at finde noget at drikke og spise, og så var der at vente på præmieoverrækkelse, og det ville vare mindst 1 ½ time, og snakkede om at køre før dette og jeg bliver sendt afsted, for at høre om vi evt. havde vundet nogle medaljer, dette kunne jeg ikke få af vide, men jeg tror på vi skal have nogle, og vi bliver der så, selvom nogle var trætte. og gerne ville hjem, og endelig sker det så, der bliver råbt at vinderen i klassen 30-34 år var Kirsten Søborg, FAK 66, ja glæden var stor ikke mindst hos Kirsten, men så sandelig også os andre, og da vi igen blev nævnt var i holdkonkurrencen for mænd 45-49 år, hvor det blev til en bronzemedalje til Palle, Ole P. og Torben, var det ligesom trætheden forsvandt lidt.

Efter dette var tiden nu inde til at komme hjem og Palle styrede igen vestpå og nu skulle vi på McDonalds i Vejle, efter diverse menuer, overtog Ole C. styringen hjem til Sæby, og vi var i Frederikshavn kl. 21.00.

Jeg og min cykel vil gerne sige tak, for at vi fik lov til at følge jer, det var en oplevelse, selvom jeg frøs på cykelturen (jeg skulle jo have luftet klubdragten, det kunne jo være nogen så den) og vil gerne sige tillykke med de flotte resultater i opnåede, både guld og bronzemedaljer og ikke mindst personlige rekorder for fire af jer, men alene at gennemføre er en præstation i sig selv.