|
Af Jens Birklykke
Søndag d. 8. Maj var godt nok Mors Dag, men også Skovens.
Derfor havde Vi besluttet os for, at tage med på den
velarrangerede gåtur med Vores gode løbeklub. Vores lille
familie havde bare én ”lille” opgave: Barnevognen skulle
med, og Vi anede intet om, hvad der var os i vente. Malthe,
Vores dreng på 6 år, havde ingen problemer med at gå de 7,5
km i kuperet terræn, men Louise, børnenes kære moder, var
derimod lidt bekymret.
Starten lød, og afsted var Vi alle. Vejret var perfekt – høj
solskin og vindstille. Skoven bugnede af de flotte grønne
blade, som var med til at forhøje Vores, i forvejen, høje
humør. Vi var ikke de eneste, der havde tænkt os at
tilbringe søndagen i det grønne. Andre ”vandrere” var også
ude i stort antal, samt de adrætte mountain-bikere, der
passerede Vores vej. Der var vist også et par hestevogne der
døjede lidt med at komme rundt på de ellers små stier. Lidt
over halvvejs stod Tage klar med kaffe, saft og lidt til den
søde tand. Lige hvad Vi havde brug for alle sammen –
specielt efter at være ham, der skulle buldre afsted med
barnevognen
J
Heldigvis var der rigtig mange gode hjælpere med til at få
bugseret vognen fra A til B. Ellers havde Vi nok siddet oppe
ved fårene endnu
J
Da Vi kom til vejs ende og kunne ånde lettet op, skulle Vi
finde et sted at fortære Vores madpakker. Vi fulgte efter
Tage, for han havde fundet det rette sted til Os, både med
borde/bænke, masser af sol og plads til at børnene kunne
lege. Efter Vores madpakker var spist, skulle Vi afslutte
med Helles hjemmebagte kage, som smagte rigtig dejligt.
Vi tog alle glade hjem, og Malthe, som sjovt nok havde mere
energi, fik brændt det sidste krudt af i haven. Til sidst
skal det vist siges, at Malthe fik sig en god ven på turen –
nemlig Lene. Hun er nu også sød
J
Tusind tak for en rigtig god tur. Håber det bliver lige så
godt næste år.
|