Artikler 2006

Ålborg brutal marathon 2006 En beretning fra Tage
Manden på sidelinien. (En forårsdag i helvede)
14. april 2006

Det var en fredag, endda langfredag, og der var Brutal Marathon i Aalborg og der var 3 løbere med fra vores klub.
Vi starter med at hente “reklameskiltet”, for selvfølgeligt skal det med til Aalborg, der var jo 160 tilmeldte til marathonløbet, så måske?
Jeg havde fået lov til at køre med disse “stjerner” og ved gud, hvor så de friske ud, og selvtilliden fejlede bestemt heller ikke noget, så nu kunne de få hævn over Kjetil, dog var Ertan lidt mere forsigtig, jeg skal bare løbe “stille og roligt”, så efter afhentning af startnumre og diverse opvarmninger, var det så afsted kl. 13.00.
Ja det gik efter planen, 4 havde lagt sig i spidsen og få lavet et godt hul ned til de næste og hvem ellers, Ole, Kjetil, Mark og en fyr med nr.182 (han var ung, så….?), tempoet var godt (hurtigt), og det endte med at Mark hurtigt blev “hægtet af”, (ikke p.g.a. tempoet, men foden), mens de andre bare kørte bare på, sådan var det de første 4 omgange, så måtte Mark udgå og lidt senere også nr.182, så det stod mellem Ole og Kjetil, hvor forskellen var imellem ½ – 1 minut til Kjetils fordel, – siger til Rikke, at Kjetil ser “træt ud” og Ole henter lidt på sidste del af turen, men han vandt trods alt, i tiden 3.00.13 og Ole blev en flot nr. 2 i tiden 3.01.20, nå ja, så var der jo også Ertan, der stille og roligt arbejdede sig op i løbet og blev en flot nr. 6 i tiden 3.13.04.
Preben fra Nordborg (Jørgen Bagers kammerat) var også med og blev nr. 4 i tiden 3.09.35, desuden var der en Start 2 Run løber (Christian) der løb marathon for første gang i tiden 3.56.46 og vores makker fra byen (ved ikke hvad han hedder), men han har det med, at løbe med “cyklen”, er heller ikke klar over om han gennemførte.
Vi var da en del der havde taget turen, for at støtte og se på, jeg så da Kirsten, Anna Maria, Mads og Bent C., jeg løb da også en omgang (modsat), så kunne jeg også tage nogle billeder ude på ruten.
Så også Kirsten og Bent i TV NORD, jo det var en god dag, der sluttede med kaffe, boller og kage.

Tage Andersen